header-ny.gif

Irma

Lederskab med fokus på mennesker, mening og motivation

Irma
Fra Social Kapital konferencen, 2010. Læs hele udgivelsen: Social kapital konference 2010

Administrende direktør, Alfred Josefsen, lagde ud med at stille spørgsmålstegn ved den måde virksomhederne er organiseret på i dag. Der er behov for nye ledelsesformer, fordi det ikke længere er maskinernes produktion, vi skal leve af. Det er mennesker med hjerne, hjerte, hud og hår, der skaber værdierne. Det er dem, virksomheden skal leve af, og derfor er Social Kapital så vigtigt.

Motivation og indflydelse

Vi lever med 100 år gamle hierarkiske organisationsformer, som er udsprunget af militæret. De var gode nok engang, men alt andet har forandret sig – hvorfor har organisationerne det så ikke? Mennesker i dag synes ikke, det er fedt at eksekvere – det er langt mere motiverende at have indflydelse. Derfor skal ledelse i dag skabe rammerne for, at alle kan folde sig ud og realisere deres fulde potentiale. Det personlige lederskab kommer i centrum.

Skift i ledelsesstil

Irma er i dag en af Danmarks bedste arbejdspladser (Great Place to Work), men sådan har det ikke altid været. I halvfemserne så regnskabet ikke godt ud, men siden har IRMA-pigen rettet sig op. Overskuddet fra 2000 og indtil 2007 har været stigende. De sidste år er det faldet en smule men ligger stadig højt. Skiftet i økonomi, passer med skiftet i ledelsesstil.

Fokus på mennesker

Da Alfred Josefsen trådte til satte han fokus på medarbejderne, og hvad der skaber motivation og arbejdsglæde for dem. Der kommer 400.000 kunder om ugen i Irma. Ledelsen møder kun et fåtal af dem, det er de 2300 medarbejdere, der møder kunderne. Kundeorientering er medarbejderorientering. Derfor gælder det om at skabe de bedste rammer for dem – de skal rustes med kompetencer og selvtillid, så de er klædt på til opgaven. Medarbejderne er værktøjet. Begejstrede medarbejdere leverer fantastiske resultater. Lederskab med fokus på mennesker, mening og motivation. Det gamle logo er ændret, og Irma-pigen strutter nu af selvtillid.

Tilfredse og loyale kunder

Oddsene for at blive en god arbejdsplads er ellers ikke de bedste for Irma. Supermarkeder er præget af hårdt, fysisk, besværligt manuelt arbejde. Der er dårlige arbejdstider, og lønningerne er temmelig lave. Men ud over at høre til blandt Danmarks bedste arbejdspladser i 8 år, så har Irma også modtaget en række andre priser fx årets dagligvarekæde, Børsens Fødevarepris, Fairprisen og årets lederpris. Sygefraværet ligger under 3%, der er lav personaleomsætning og lavt stressniveau. Antallet af butikker er steget og kunderne er tilfredse og loyale.

It's all about people

Hedder ledelseskonceptet. Målet er, at det skal være sjovt og udviklende at gå på arbejde. Kæden drives på et decentralt grundlag med fokus på købmandskab og lokal konkurrencekraft. Medarbejderne er i centrum og Irma har klare holdninger. Vi vil dø for vores vision og ambition, sagde Alfred. ”Vi mener ikke at discount er godt nok. Vi vil være anderledes, og vi vil ikke præsentere papkasser og sælge hundeæde”, siger Alfred Josefsen.

Mening i arbejdet

Alfred Josefsen lægger stor vægt på den holdningsmæssige relation mellem virksomhed og medarbejdere. Det er vigtigt, at medarbejderne ser en mening med deres arbejde, for det er forudsætningen for engagement. Og her ligger der en vigtig ledelseskode gemt. Ledelsesarbejdet er ikke kun at lave planer og kontrollere – det vigtige er, at være tæt på medarbejderne og skabe engagement og commitment.

Danskere er dårlige til anerkendelse

Det kræver også, at man har indflydelse på målene for virksomheden, og at man oplever råderum og indflydelse på værktøjer og processer. Alfred fortalte fx, at der skal være forskel på Irma'en i Helsingør og på Nørrebro – de har forskelligt kundegrundlag, og det skal butikschefen kunne basere sin butik på. Medarbejderne skal mærke at job og opgaver er vigtige, og de skal opleve ærlig feedback, evaluering og anerkendelse fra lederen. Det sidste mener Alfred, at vi danskere er dårlige til. Det kan hænge sammen med, at vi ikke får sat nogle mål for arbejdet, for er der ikke mål, er det også svært at rose. Derudover har danskere svært ved at gå tæt på.